Behandlingen / Hvad behandlingen kan
Klienthistorier
 
 Christophers historie

 Kirstens historie

 Zacharias' historie

 Gittes historie

 Katrines historie
 

Hvad behandlingen kan

Christophers historie
 
Christopher som er 13 år, er for en måned siden startet i "praktik" i 6. Klasse.
Det er mega stort!!! Hvorfor nu det?
Da jeg så ham første gang, havde han det rigtig svært. Han var meget temperaments fuld, sloges daglig med de fleste omkring sig. Han havde mange konflikter med lærerne og gik i OBS. klasse på 4. år.

Mor var ved at give helt op, hun vidste jo godt at Christopher var gjort af et andet stof end det man så.

På mange punkter var Christophers udvikling helt tilbage i 5-6 års alderen: Han kunne ikke give udtryk for det han tænkte og følte, han kunne ikke koncentrere sig og han valgte det voldsomme kropssprog som udvej.
Socialt var han virkelig i knibe.

Lidt ved et tilfælde kom han med sin mor til et kaffe arrangement, hvor jeg skulle komme og give de voksne en prøve behandling.
Jeg så Christophers uro og tilbød ham en tur på briksen. Han nød det.
 
Nu 8 måneder senere er han, som først skrevet, på vej ind i en normal klasse, han læser, regner, koncentrerer sig og bedst af alt, han har ingen konflikter.
Han er god til at formulere sig og lærerne er fulde af forundring. Han har rykket sig adskillige alderstrin både fagligt og socialt. Og så stråler han.

Tak Christopher fordi du har været så god til at prøve noget af alt det nye mærkelige jeg har bedt dig om. Især hjerte eliksir øvelsen. Tak fordi du efter 1. prøvebehandling mærkede indeni, at det her var godt for dig, og stædigt holdt din far fast på, at du skulle have den behandling.

Du er SÅ SEJ. Og så har du lige vundet skydekonkurrence med 198 ud af 200 point, det kræver koncentration!
Du er et pletskud! 
 


Kirstens historie

I November 2002, da jeg var 26 år, fik jeg konstateret dissemineret sclerose. Jeg havde i ca 1 år forinden haft problemer med min balance, led meget af svimmelhed, søvnløshed, og var derfor konstant meget træt. Min gangfunktion var blevet meget dårlig, kunne ikke stole på mine ben, de "knak" pludselig sammen under mig. Var også begyndt at have svært ved at huske og lære nyt.

Så selve diagnosen kom ikke bag på mig, men var derimod en lettelse, da jeg nu vidste hvorfor jeg havde det sådan.

Jeg har stadig de samme symptomer, og har brug for forudsigelighed i min hverdag. Dette har jeg lært at leve med, og indrette hverdagen derefter.

Min erfaring med sclerose er, at man skal "mærke" efter, hvordan kroppen har det. Forstået på denne måde, at har man ondt eller er meget træt, skal man ikke stresse kroppen mere, da symptomerne på sclerose bliver værre, når man er stresset, og har for mange bolde i luften på en gang.

Jeg opsøgte Nina, da jeg havde læst og hørt meget godt omkring kranio-sakral terapi, og om hvordan det forhåbentlig kunne hjælpe/lindre på mine symptomer.

Efter første behandling kunne jeg mærke en væsentlig forbedring. For første gang i meget lang tid sov jeg igennem 3 nætter i træk - sikke en skøn følelse og hvilken energi det giver.

Efter fem behandlinger har jeg fået mere energi/overskud, et bedre søvnmønster og smerterne i lænden/ryggen og højre ben er aftagende.

Jeg føler, at min krop er kommet i balance, og at jeg har fundet min indre ro igen.

Under behandlingerne snakkede vi sammen, jeg fortalte lidt om mit liv, hvordan jeg havde det før, jeg fik diagnosen, og hvilke forandringer i livet det giver, når man får sclerose. Nina var god til at lytte og give konstruktive råd og vejledning.

Jeg kan kun anbefale det til andre. Den ro man får i kroppen af kranio-sakral terapi kan ikke beskrives, den skal opleves.

Venligst
Kirsten Skat Sørensen
 
 


Zacharias' (1 ½ år) historie

Jeg valgte i sin tid at opsøge Nina, da jeg havde læst at hun kunne "rette" lidt op på børns skæve kranier.

Zacharias var på daværende tidspunkt ca. 1 1/2 år gammel, med en noget grum og skæv start på tilværelsen bag sig. Et af problemerne med Zacharias ud over et meget skævt hoved var, at han var MEGET rastløs, nærmest hyperaktiv. Han havde på daværende tidspunkt aldrig sovet mere end højst 2 timer ad gangen. Hans "normale" søvnmønster var, at sove mellem 20 min og 2 timer for så at vågne og være vågen en halv time og så sove op til 2 timer igen. Dette hele natten igennem hver nat. Om dagen sov han heller ikke ret meget. Han var meget lille af vækst og ret tynd, nok pga. manglende ro og hvile.

Til 1. års undersøgelsen vejede han kun 7,1 kg og var 72 cm høj. Men lægerne sagde bare at han skulle lære at sove, og fordi han var født med en del andre skavanker, kunne de ikke sige hvad, og om han fejlede noget....

Jeg gik en periode til kiropraktor med ham, men det gjorde ham meget bange og utryg, hvilket fik mig til at kontakte Nina for at prøve, om det kunne hjælpe.

Efter de første 2 behandlinger kunne vi begynde at mærke en forandring med Zacharias. Zacharias blev generelt mere tryg ved fremmede mennesker, mere rolig og gradvist et helt andet barn. Han blev langt mere afslappet i søvnen, sov gradvist længere tid af gangen.

Efter ca. 1 mdr. sov Zacharias igennem en hel nat for første gang i sit liv.

Vi kan mærke på Zacharias når tiden nærmer sig til en ny behandling, men der går længere og længere imellem at det er nødvendigt.

I tilgift til den roligere dreng der nu kan sove, har hans kranie rettet sig helt vildt. Alt i alt er vi fantastisk glade for at vi startede hos Nina. Vi har fået en søn der sover bedre, er mere rolig og afslappet (kan nu sidde stille og "læse" bøger). Han eksploderer i vækst og trives fantastisk, med ro og overskud.

Og kraniet som jeg gerne ville ha´ rettet, er blevet rigtig fint.

Hilsen
Marianne (Zacharias´ mor)
 
 
 

Ninas kommentar til Zacharias' historie:

Zacharias var fra fødslen et meget skævt barn både i hoved, ryg, nakke, skuldre og bækken.

Han gik til kiropraktor ca 1/2 før han kom til mig. Inden han startede ved kiropraktoren kunne han gå, trods sin skæve krop. Denne evne mistede han en periode efter opretningen var startet, hvilket er forståeligt nok, da balancepunktet i kroppen ændres.

Han var generelt meget lidt glad for de kiropraktoriske behandlinger. Jeg fik en meget angst og utryg lille dreng ind til første konsultation.

Jeg valgte at lege med ham og skabe tillid til briksen og mig, da Zacharias allerede havde været i kontakt med en del "brikse", læger og andet godtfolk.

Jeg fik lov til at rette hans bækken, som var meget skævt. Ellers gav jeg ham "kun" stillepunkt, for at berolige den lille krop. Nervesystemets alarmberedskab skulle beroliges for at kroppen og Zacharias ville samarbejde og for at et behandlingsforløb kunne ende godt.

Efter anden behandling (hvor han "selv" kravlede op på briksen) fik jeg et farvel kys på munden. SÅDAN!
 




Gittes historie

Jeg har arbejdet som kok i 18 år, og det har for mig betydet udvikling af slidgigt i nakke og højre skulder og mange problemer med lænd og hofter. Jeg har i de sidste 10 år været i behandling on and off hos kiropraktikere, fysioterapeuter, zoneterapeuter og massører og det har da også afhjulpet mig her og nu, men det har aldrig givet mig en fornemmelse af, at jeg måske helt eller i nogen grad kunne slippe for mine smerter permanent.

Den fornemmelse har jeg til gengæld fået, efter jeg har været i behandling hos Nina. Allerede efter 4. behandling var der for alvor en bedring, 4-5 dage uden smerter og en generel bedring derefter, hvilket faktisk var lidt af en aha oplevelse.

En anden ting jeg synes der er slående, er en følelse af at kroppen, selvom der stadig er smerter, ligesom har fundet et andet leje, en følelse af en generelt mere afslappet/afstresset krop.

Jeg opsøgte Nina pga. en akut forværring af mine smerter og dagene efter den 1. behandling, var ikke så rare, faktisk fik jeg det temmelig meget værre, men på 2. og 3. dagen forsvandt først den ene skavank og så den anden og ja - så var jeg solgt. Der er nemlig lige en sidste ting ved kranio-sakral behandling, det er vildt fedt. Det er det absolut mest afslappende jeg har prøvet, behandlingen er meget blid og kroppen er fuldstændig salig bagefter og jeg kan kun anbefale det, det er ren luksus.

Gitte S. Mortensen, 44 år
 


Ninas kommentar til Gittes historie:

Gitte var den første jeg har oplevet der fik en direkte forværring efter første behandling. Dette sker sjældent og kan skyldes at hun fik for meget behandling i forhold til, hvad kroppen kunne tåle. Det er en yderst hårfin balance, som behandler, at mærke hvornår kroppen har fået nok. I Gittes tilfælde, hvor kroppen gennem så mange år havde været spændt, fuld af smerter og derved stresset, er det logisk at der vil komme en reaktion.

Kroppen ophober affaldsstoffer i muskler, bindevæv og fedt og når alt dette bliver løsnet, kan man kortvarigt føle ubehag og smerter. Derfor er det også enormt vigtigt at drikke rigeligt med vand både før og efter en behandling. Gitte fik det heldigvis hurtigt meget bedre og jeg tror generelt at hendes livskvalitet er blevet forbedret på grund af et liv uden kroniske smerter.

I øvrigt har hun fået et helt andet udtryk i øjnene, hvilket hendes mand også bemærkede da hun kom hjem efter 2. behandling.






Katrines historie

Et tiltrængt og positivt møde med KST.

Jeg er en 33 årig kvinde, som er gravid i 8. måned med mit andet barn. Under begge graviditeter har jeg været meget plaget af bækkenløsning og smerter i den øvre del af ryg og nakke. Sidstnævnte fordi jeg tidligere har udsat min rygrad for et kompressionsbrud.

Under min første graviditet søgte jeg hjælp hos min kiropraktor og var tilknyttet fysioterapien på Svendborg Sygehus. Der var desværre ikke meget hjælp at hente i forhold til de smerter i ryg, lænd og ned i benene, som gjorde det svært for mig at finde hvile og få noget sammenhængende søvn. De sidste 3 mdr. af min forrige graviditet var jeg således sengeliggende det meste af tiden og jeg var så plaget af smerter, at jeg havde svært ved at beholde gejsten og glæden over min store runde mave.

Men denne gang var jeg heldig, at min jordemoder fortalte mig om Kranio-Sakral Terapi. Jeg fik Nina Grønnings telefonnummer og fik de første behandlinger da jeg var i 4. måned. På daværende tidspunkt var smerter i ryg, lænd og ben allerede så belastende, at jeg var trist og dybt frustreret over udsigten til de resterende 5 mdr. Ikke mindst med min tidligere graviditet i mente.

Med Kranio-Sakral Terapien, har jeg fået løsnet op på mange af mine spændinger ned i benene og i mit bækken. Min ryg har fået det bedre og det bedste af det hele er, at jeg kan sove om natten. Jeg er blevet meget bedre til at passe på mig selv, og jeg er bestemt blevet en meget gladere mor til mit første barn Otto, som nu er tre år og glæder sig til at få en lillesøster. Min krop er blevet mindre stresset, jeg overkommer mere generelt og har fået mod på hverdagen igen.

Derfor kan jeg kun anbefale kvinder med bækkenløsning og andre med ryg problemer at prøve Kranio-Sakral Terapi, så de forhåbentlig kan blive hjulpet som jeg.

Hilsen,
Katrine Janus, Efterskolelærer på barsel
 


Ninas kommentar til Katrines historie:

Det var en meget nedtrykt og frustreret Katrine, der mødte i min klinik den første gang. Selvom hun kun var i 4. måned, var hun allerede meget besværet og tydeligt plaget af smerter.

Det, at hun tidligere havde brækket ryggen og derudover var en veltrænet pige, gjorde ikke opgaven lettere (meget veltrænede kroppe har som regel også ret hårde muskler). Jeg valgte at "pakke" hende ud lidt efter lidt. Hver gang hun kom, så jeg på hende som på en ny opgave.

Dette for at skærpe opmærksomheden på alle de små reaktioner/symptomer, så kroppen blev mødt lige dér, hvor den havde brug for hjælp.

Jeg arbejdede både med KST, triggerpunkter, bindevævsmassage, og så brugte vi også tid på samtalen frem mod det, at bryde uhensigtsmæssige og følelsesmæssige tankemønstre og vaner.

Katrine har nu født en sød og sund lille pige, som bøvler lidt med sin fordøjelse. Dette her jeg selvfølgelig også behandlet og hjulpet, men det er en helt anden historie.


NG Terapi v/Nina Grønning | Skattergade 19B, 5700 Svendborg  | Tlf.: 41 40 00 62 | ngterapi@gmail.com